Borgmester efterlyser klare regler for kontanthjælp

Kerteminde Kommune kræver meget gode grunde til at undtage borgere fra 225-timersreglen. Det gør andre kommuner ikke.

Okapi-kalv er født i Zoo

Først var en okapi-fødsel ventet for en måned siden, så om to måneder. Men nu er den lille okapi født.

Uperfekte kvinder er kommet på mode

Der er penge i den diversitet, vi ser lige nu i modebilledet, siger modeforsker. Modefotograf tror dog ikke for alvor på de uperfekte modeller.

Magnussen starter som nummer 14 i Malaysia

Kevin Magnussen satte lørdag formiddag endnu en gang holdkammeraten Jolyon Palmer på plads, da det gjaldt.

I lørdagens kvalifikation til søndagens grandprix i Malaysia blev Magnussen nummer 14 i Renault-raceren, da han klarede sig videre til anden kvalifikationsrunde, Q2.

Over et halvt sekund adskilte Magnussen fra at komme med i den afgørende kvalifikationsrunde om pole position.

På det tidspunkt var Palmers arbejdsdag allerede slut, da han ikke klarede sig videre fra Q1. Briten starter som nummer 19 i Kuala Lumpur.

I de tre træninger op til kvalifikationen var det hver gang gået bedst for Palmer, som sluttede foran Magnussen. I den første træning skyldtes det dog, at Magnussens racer brød i brand, hvorfor han ikke var i stand til at konkurrere.

Det bliver den forsvarende Formel 1-verdensmester, Lewis Hamilton (Mercedes), der starter forrest i Malaysia.

Han var 0,414 sekunder hurtigere end Nico Rosberg (Mercedes) på andenpladsen i kvalifikationen.

Hamilton har dermed et godt udgangspunkt for at indhente nogle af de otte point, som Nico Rosberg fører med i den samlede VM-stilling.

Max Verstappen og Daniel Ricciardo (begge Red Bull) starter som nummer tre og fire.

Søndagens grandprix begynder klokken 9.00 dansk tid.

/ritzau/

Riis’ livsværk lukker som kasseret russisk legetøj

Danske cykelfans har siden 2. december 2013 måttet vænne sig til, at der ikke længere var et dansk World Tour-cykelhold i feltet ejet af Bjarne Riis.

Alligevel er det, om end kun de resterende stumper, et stykke dansk sportshistorie, der lørdag skylles ud i bagenden af cykelfeltet, når Tinkoff-holdet stiller til start i årets sidste World Tour-løb, Lombardiet Rundt.

Den nye holdejer Oleg Tinkov blev træt af sit milliondyre legetøj og manglen på forståelse for hans lyst til at forandre sporten. Ingen køber af holdet har meldt sin ankomst, og derfor lukker Team Tinkoff endegyldigt ned med udgangen af 2016.

Men hvordan blev en umiddelbart overambitiøs tanke om et dansk hold til Tour de France til Bjarne Riis’ livsværk, og hvorfor endte det på hænderne af en utilregnelig russer?

Som så mange andre store idéer blev de første skridt taget under indtag af lidt alkohol i godt selskab. Riis var selv til stede. Tour-vinderen fra tre måneder tidligere i 1996 var giraffen til festen på Hotel Eyde i hjembyen Herning.

Med til festen var blandt andre Torben Kølbæk, daværende elitechef i Herning Cykle Klub (HCK), Alex Pedersen, tidligere amatørverdensmester, og Bestseller-direktør Finn Poulsen – manden med økonomien til at realisere et vanvidsprojekt.

Tanken om et dansk hold var født i hovedet på Kølbæk og Pedersen. Og Brian Holm, som Riis havde taget med til festen, da de to skulle køre seksdagesløb i Herning kort efter, blev fanget af projektet.

“Det startede med en stofserviet, som jeg stadig har, hvor Brian Holm skrev under tilbage i 1996 til en fest,” forklarer Torben Kølbæk.

På servietten stod ordene:

“Jeg kører for HCK, inden jeg forpligter mig til andre ting, og som honorar skal jeg have en Jack & Jones-skindjakke.”

Brian Holm satte sin underskrift sammen med idémændene og Finn Poulsen.

“Den (skindjakken) kom vi så og leverede til ham under seksdagesløbet,” siger Torben Kølbæk.

Riis fik en aktiepost og en plads i bestyrelsen, men ikke mere end det. Han var stadig på toppen af sin aktive karriere.

“Det var planen og håbet, som vi ikke snakkede så meget om, at han på et tidspunkt ville køre for holdet,” fortæller Kølbæk, der blev direktør i foretagendet.

Sammen med ejendomsmæglerkæden Home blev holdet Team Home Jack & Jones lanceret i 1998 med et budget på omkring otte millioner kroner, og i 2000 indfriede man drømmen om Tour de France.

Et træt dansk hold blev et anonymt, tenderende ligegyldigt, indslag i Touren, men det store løft ventede lige om hjørnet.

De varige skader fra et styrt i 1999 tvang Bjarne Riis til at stoppe karrieren i foråret 2000. Men den danske nationalhelt ville mere i sporten. Et medejerskab af Danmarks største cykelhold blev erstattet af en titel som holdejer og direktør.

Aktionærkredsen ville meget gerne have Riis i spidsen for holdet, fortæller Torben Kølbæk, og den nypensionerede rytter med de store ambitioner så muligheder for at skabe noget.

Den franske stjerne Laurent Jalabert kom til som kaptajn for holdet, der skiftede navn til CSC Tiscali. Det gav vind i sejlene.

Jalabert og Riis tog holdet fra komplet Tour-anonymitet i 2000 til to etapesejre og en prikket bjergtrøje året efter.

Etapeprofilen for Riis’ tur mod det ultimative mål – sejr i Tour de France – rummede både hårde styrt og smukke tinder.

Tyler Hamiltons etapesejr med brækket kraveben og Ivan Bassos gennembrud og Giro-sejr bragte for alvor CSC-holdet op i verdenstoppen. Men Bassos Tour-drøm blev smadret, da han røg i det blodplettede Operacion Puerto-sving i 2006.

Korkproppen, som Bjarne Riis populært kaldes grundet sin evne til at overkomme nedture, poppede op igen og fik sin Tour-sejr i 2008 med Carlos Sastre. Men det blev også den eneste.

Kunne triumfen være opnået uden Riis som en del af projektet?

“Nej. Det korte svar er nej,” mener den tidligere cykelrytter Thomas Bay, som kender Bjarne Riis og i dag er cykelkommentator på Eurosport.

“Han har tiltrukket folk, som ville være med i det eventyr. Og den faktor alene må man ikke undervurdere i årsagen til, hvorfor det blev så stort, som det gjorde.”

Trods forsøg på gentagelse med Schleck-brødrene og Alberto Contador med Saxo Bank som sponsor kom Tour-triumfen aldrig igen.

Træt og slidt af den evige sponsorjagt som holdejer oprandt dagen i december 2013. Riis solgte livsværket til den åbenmundede russiske sponsor Oleg Tinkov, der fyrede danskeren som holdets chef godt et år senere.

Lombardiet Rundt lørdag bliver sidste udfoldelse på World Tour-scenen for det hold, som Riis tog til toppen af cykelfeltet, men drejer nøglen om som russiske Tinkoff.

Mens Thomas Bay ikke tror, at Riis har ligget søvnløs over at sælge sit hold, så er han også sikker på, at de menneskelige skæbner på holdet ved lukningen påvirker ham.

“Det gør det. For han har jo personlige relationer til mange af dem, som nu enten bliver spredt for alle vinde eller bliver arbejdsløse. Mange af dem er jo Bjarnes folk. Det gør ondt på ham, tror jeg,” siger Bay.

Et dansk projekt ender sine dage. Som kasseret russisk legetøj.

/ritzau/

18-årige Sascha er belieber: At være fan er noget af det fedeste, man kan være

I morgen kommer Justin Bieber til Danmark, og Sascha Bentsen glæder sig så meget, at hun har slået et telt op for at få gode pladser til koncerten.

Orkanen Matthew er svækket til kategori 4

Orkanen Matthew er på vej mod Jamaica og Cuba, men den mister tilsyneladende kraft.

Trump fokuserer nu på Bill Clintons sexaffærer

Trump angriber nu Clinton-parret som svar på kritik af at have angrebet skønhedsdronning.

Ligposer bruges som tæpper i Aleppo: Det er helvede på jord

Hospitaler i Aleppo er så pressede, at rengøringspersonalet udfører førstehjælp.

Flygtningeafstemning i Ungarn: ”Nu kommer diktatoren”

ANALYSE Forholdet mellem Bruxelles og Budapest er mildest talt anstrengt forud for søndagens folkeafstemning om flygtningekvoter.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami